2.2.2 |
|
Beregning af grundstykkets areal |
Stk. 1.
Grundstykket omfatter det areal for en samlet fast ejendom, der er angivet i
matriklen.
(2.2.2, stk. 1)
Hvad der forstås ved en samlet fast ejendom fremgår af udstykningslovens § 2.
Stk. 2.
Til grundstykkets areal medregnes:
a.
Grundstykkets andel i et selvstændigt matrikuleret areal sikret som fælles
friareal for flere ejendomme, jf. 2.1.1, stk. 2. Andelene i det selvstændigt
matrikulerede friareal fordeles ligefremt proportionalt efter de enkelte grundstykkers
størrelse, medmindre kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde bestemmer andet,
herunder en anden delingsnorm, og
b.
Arealer, der før 1. februar 1977 er afgivet til vej, men uanset dette er tilladt
medregnet til grundarealet. Sådanne arealer medregnes i overensstemmelse med de vilkår,
der er fastsat for tilladelsen.
(2.2.2, stk. 2 b)
Bestemmelsen sikrer, at tidligere givne rettigheder til at medregne vejareal til
grundens areal opretholdes, uanset arealet er afgivet til vejformål.
Stk. 3.
Til grundstykkets areal medregnes ikke:
a.
Arealer af grundstykket, der er beliggende i en anden zone end den, hvori der
bygges, og
(2.2.2, stk. 3 a)
Vedrørende zoneinddelingen henvises til lov om planlægning.
b.
Andre jordlodder, som ikke har sammenhæng med grundstykket, men matrikulært har
samme betegnelse som dette.
Forrige afsnit
Næste
afsnit |