5.1.2 |
|
Dimensionering af konstruktioner |
Stk. 1.
Ved dimensionering af bygningskonstruktioner skal anvendes følgende normer for
bygningskonstruktioner:
DS 409 Sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner
DS 410 Last på konstruktioner
DS 411 Betonkonstruktioner
DS 412 Stålkonstruktioner
DS 413 Trækonstruktioner
DS 414 Murværk
DS 415 Fundering
DS 417 Svejste lagertanke af stål til brandfarlige væsker
DS 419 Aluminiumskonstruktioner
DS 420 Letbeton
DS 446 Tyndpladekonstruktioner
DS 451 Kompositkonstruktioner, betonstål.
(5.1.2, stk. 1)
Basisbetonbeskrivelsen for bygningskonstruktioner 1986 fastlægger en række
videregående specifikationer for materialer og udførelse udover hvad, der er anført i
normen for betonkonstruktioner. Basisbetonbeskrivelsen er obligatorisk ved statsligt og
statsstøttet byggeri, jf. Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære af 6. januar 1987 om brug
af beton.
Efter kap. 1.3, stk. 6 kan kommunalbestyrelsen forlange,
at beregninger vedrørende de bærende konstruktioner udarbejdes af en statiker, der har
anerkendelse efter reglerne i bilag 1.
Stk. 2.
Der kan afviges fra bestemmelserne i normerne, når det dokumenteres overfor
kommunalbestyrelsen, at afvigelsen er forsvarlig.
Stk. 3.
Glasflader og glaskonstruktioner skal udføres og dimensioneres, så der opnås
sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende forhold mod personskader.
Stk. 4.
Garager, carporte, overdækkede terrasser, udhuse, drivhuse og lignende bygninger
med et areal på højst 50 m² kan udføres, uden at styrke og stabilitet er eftervist ved
beregning.
(5.1.2, stk. 4)
Bygningerne er stadig omfattet af kap. 5.1.1.
Forrige afsnit
Næste
afsnit |