3.6 Supplerende bestemmelser om bebyggelsens højdeforhold

Stk. 1.
Tagkviste, brandkamme, skorstenspiber, ventilationsrør og antenner, hvis øverste punkt ikke er mere end 5,5 m over tagfladen medregnes ikke ved beregningen af en bygnings højde, såfremt de er af sædvanligt omfang.

(3.6, stk. 1)
Bestemmelsen omfatter traditionelle tagantenner samt satellitantenner

Stk. 2.
Trappehuse, elevatorskakter, ventilationsanlæg, skilte, lysreklamer og rækværker medregnes ikke ved beregningen af en bygnings højde, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet.

Stk. 3.
Højden af en gavlvæg beregnes kun til midten af gavltrekantens højde.

(3.6, stk. 3)
Gavltrekantens grundlinie bestemmes af facadernes skæring med tagfladens overside.

Stk. 4.
Antenner, der er mere end 5,5 m over tagfladen, fritstående antenner og fritstående skorstene kan opføres over de skrå højdegrænseplaner.

Forrige afsnit         Næste afsnit